Frugthaven for børn og voksne

Frugthaven er alles have!

Dejlige friske jordbær fra egen have

Både børn og voksnede elsker at komme i
haven for at plukke frugt og bær.

Hvor længe, man kan fastholde dem i projektet,
kan imidlertid være lidt af en udfordring.

Du kan her læse om tiltag, der tager udgangspunkt i en
frugthave set i børnehøjde. Den vil være interessant for både helt små børn og børn, som er på vej ind i teenagealderen. Og ikke mindst voksende med søde tænder.

Jordbær ligger på førstepladsen
Spørger du børn om, hvilken frugt i haven de bedst kan lide, så svarer de ret hurtigt – JORDBÆR.

Plant derfor jordbær sammen med børnene her i efteråret, så de allerede til næste sommer får fuldt udbytte af planterne.
• Plant i en række i køkkenhaven, hvor man nemt kan komme til fra begge sider.Undgå at børnene kommer til at træde på bærrene; så giv masser af plads.
• Du kan også plante i en krukke, altankasse eller lave en jordbærfontæne.
• Du kan plante et helt højbed produceret i kompositprofiler til med jordbær – her behøver der ikke være rækker.

Note : alle frugtbuske elsker sol

Året rundt med jordbær


Efterår : Plante nye friske jordbærplanter fra
dit havecenter. Klippe alle udløbere
af gamle planter, så de ikke tager
kræfterne fra moderplanten. Lægge
kompost omkring planterne eller
tilføre naturgødning.

Vinter : Hviletid i jordbærbedet

Forår: Når planterne starter med deres blomstring, må
de ikke tørre ud. Vand derfor i tørre perioder, så du
får store flotte bær. Plantetid – fik du ikke plantet
i efteråret, kan nye planter godt nå at give en lille
høst allerede til sommer, hvis du planter om foråret.
Lug ukrudt og fordel tørret græsafklip eller halm
under planterne, så der ikke kommer jord på bærrene.

Alle elsker jordbær

Sommer : Høsttid. Pluk bærrene med den grønne hase, som
først fjernes, efter at bærrene er skyllet i koldt vand.
Fjern rådne bær fra bedet, så de ikke smitter. Pluk
hyppigt og nyd de mange dejlige bær. Har du flere,
end I kan spise, så frys bærrene ned til senere brug.

 

Skriv et svar